torsdag den 28. august 2008

Cradle to cradle


DR 2 viste (igen) et fantastisk program i denne uge. Jeg faldt over det, da jeg desperat zappede lidt rundt efter andet end hjerned.... genudsendelser. Wauv - sikke en oplevelse. De to herrer, som er hovedpersonerne bag konceptet cradle to cradle, har faktisk formået, at få Ford (og andre monsterstore firmaer) til at investere et par milliarder US$i deres fabrikker i Dearborn, Michigan. Det kan de, fordi de taler samme sprog som ledelsen i Ford....."Sustainable Commerce". Gid jeg var en butterflyklædt Mr. McDonough....Så kunne jeg gå i seng hver aften, velvidende at jeg havde gjort en forskel - sådan set i et større perspektiv. For selvfølgelig kan jeg starte med at vælge rengøringsmidler uden kemi, købe økologiske bøffer fra Argentina og leje min tasker for en begrænset periode. Men, men, når man nu er sådan lidt stor i 'slawet' og ikke er den der går heeelllt viiildddt op i detaljer, så synes jeg bare det ville være FANTASTISK, hvis jeg ku' overbevise en hel virksomhed om det fornuftige i at plante græs på taget og arbejde efter principperne waste=food.

Ingen kommentarer: