Viser opslag med etiketten følelser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten følelser. Vis alle opslag

fredag den 4. april 2008

Klap dig selv på skulderen…..


..............eller spark dig selv i røven!


Ja, undskyld mit ligefremme sprog her. Men, den seneste tid har jeg fulgt med på en masse blogs – og tro mig, det er rigtig mange supergode blogs herude i blogland.
Dem jeg (desværre) bliver mest tiltrukket af, er dem der fanger mit øje – enten fordi de har smukke farver, billeder eller andet lækkert design. Når jeg siger desværre, er det fordi, de blogs oftest har en tendens til at have et mere banalt indhold. Lidt a´la Nice house – No furniture. De blogs der er smukke at se på, er alt for meget ” Tralulalej – her sidder jeg, med min mokka kop og hækler en top” – eller ”Aj hvor er naturen altså smuk – se en blomst i knop”- agtig.
Jeg er fuldt ud klar over at man jo kan skrive præcis hvad man lyster på sin egen blog (så det gør jeg så nu!) og kan man ikke li’ lugten i bageriet så….MEN, når det så er sagt, så vil vi jo alle gerne have at nogen læser den og allerhelst at de der læser, har lyst til at lægge en kommentar. Og så er det at jeg synes, det forpligter en smule udover …”jeg kan mærke det bliver en dejlig dag, for solen er så smuk her til formiddag”…..Helt ærligt – kom dog op af strikkekurven og ud af trancen kvinder ;-) og skriv nogle ærlige indlæg der sparker røv og afføder nogle hede debatter - bare engang imellem. Det vil jeg selv prøve at efterleve – og så vil jeg tage de klap på skulderen eller spark i røven, det nu afføder.
Ha’ en rigtig dejlig weekend :-)

onsdag den 5. marts 2008

KLOVN

Endelig startede en ny omgang KLOVN i tirsdags (TV Zulu kl. 22.20). Jeg ææælsker KLOVN. Det er simpelthen den mest pinagtige, grinagtige, krummetær-agtige og lige i øjet satire serie der er vist længe. Jeg er specielt vild med Frank, som altid havner i de situationer, som vi alle frygter at havne i. Han gør det, som vi andre ku' tænke os at gøre, men som vi ikke gør, fordi vi er for "voksne" eller velopdragne eller kontrollerede eller hvad ved jeg! Tag bare scenen på adoptionskontoret, hvor han ikke kan lade være med at snige sig til at kigge i hans og Mia's sagsmappe, for at se hvilket barn de har i tankerne til dem. Og selvfølgelig går det galt og han bliver opdaget! KLOVN efterlader mig altid med en følelse af..."pyha - så fjollet opfører jeg mig i det mindste ikke"....Men ville det ikke være skønt, hvis vi var lidt mindre kontrollerede og lidt mere styret af vores lyster og følelser - bare engang imellem.......Ka' ikke vente til det bliver tirsdag igen.