Viser opslag med etiketten glad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten glad. Vis alle opslag

søndag den 6. april 2008

Her skal vi flashe vores nystrøgne klude

Selvfølgelig skal den "nystrøgne" bikini dyppes:



og når jeg bliver træt af at ligge der og flyde (og det gør jeg helt sikkert), så ku' jeg jo leje en bil og køre rundt og se lidt på øen.......................................................



torsdag den 3. april 2008

Hva' skal du snart barberes mor?!...


....var bemærkningen fra min søde datter som jo er lidt af en verdensdame på 15½ år. Anledningen var, at vi var sammen nede i den lokale, men "verdenskendte" kludeshop - Ilse Jacobsen, hvortil jeg havde (resterne af) et gavekort der brændte nederdrægtigt i pungen. Og mange fine ting har Ilse....blandt andet en halterneck top i samme mønster som kjolen her på billedet. Den skulle naturligvis prøves, og det var i den anledning at min datter bemærkede at mine stubbe under armene nu var på ca. 3,5 mm.
Jeg kunne jo ikke andet end trække på smilebåndet og gi' hende ret i, at det var et umanérligt sløset forhold jeg havde til mine hår under armene.
I mit stille sind hoverede jeg og tænkte, at hendes tid kommer også, hvor hun en dag må stå i et prøverum, efter iøvrigt at have arbejdet det meste af dagen, gået med to hunde to gange, planlagt aftenens menu, købt ind for til sidst at ende i et prøverum med sin datter, der konstaterer at hun trænger til at barbere sig under armene.

Men hun vil også konstatere, at i modsætning til hvad hun tror nu, går verden ikke under af den grund. Heldigvis for det.


onsdag den 2. april 2008

Still going strong......


Ja, der har været stille, meget stille. For jeg har brugt det meste af min energi på at koncentrere mig om, at blive af med en meget gammel og meget dårlig vane. Ja, jeg må jo hellere indrømme det nu som senere - jeg er en af de gode gamle storrygere. Eller rettere var.....For i sidste uge præcis kl. 22.33 torsdag d. 27.3. slukkede jeg den sidste smøg, gjorde resten af pakken våd og smed dem i skraldespanden. Og hvorfor så det? Jo, for én af mine ældste - altså ældst fordi jeg har kendt hende i længst tid ;-) og bedste veninder, havde ringet tidligere på dagen og efter en god lang venindesludder om alt og intet, nævnte hun lige sådan 'en passant', at hun da forresten ikke havde røget i en uge! Og så lige hende......det havde jeg aldrig troet. Vi havde for 15 mdr. siden været sammen på et rygestopkursus, som heldigvis gav pengene tilbage til dem det ikke lykkedes for - og ja, vi fik pengene tilbage.

Så at hun nu helt uden min medvirken bare var holdt op med at ryge, satte jo tankerne i gang.

Jeg fandt "Endelig ikke-ryger" af Allen Carr frem og satte mig resten af dagen og læste i den. Da jeg havdelæst bogen, besluttede jeg at nok var nok og nu var det slut.
Og det har slet ikke været svært. Det har været let og morsomt. Og nu er der da gået 6 døgn uden cigaretter eller nogen form for antirygehjælpemidler. Så jeg er glad - meget glad. Glæder mig til at ringe til ældsteveninden og fortælle hende de gode nyheder. Det gør jeg i morgen - så er der gået 1 uge :-)