Viser opslag med etiketten sundhed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sundhed. Vis alle opslag

onsdag den 3. september 2008

Løb for en god sag

Efter at være udnævnt som 'HUMANITARIAN' må jeg jo hellere leve op til det gode navn og sikre mit fremtidige rygte :-)
Er begyndt at løbetræne for et par måneder siden og kunne godt tænke mig at løbe "løb". Fandt et humanitært ;-) løb, som jeg synes er en s....god ide. Min bedre halvdel har løbet i flere år og skal løbe DHL i aften. Det skal min veninde også. Jeg krydser fingre for dem begge. Den første, han skal nok nå det i fin stil, men veninden er jeg mere bekymret for :-) Hun har ingen respekt for 5 km og har trænet mindre end jeg har. Jeg VED jeg ikke kan løbe 5 km. i en tid jeg vil være bekendt, men ku' h
elt vildt godt tænke mig at gøre det næste år, og så vil jeg vælge det humanitære løb.



onsdag den 2. april 2008

Still going strong......


Ja, der har været stille, meget stille. For jeg har brugt det meste af min energi på at koncentrere mig om, at blive af med en meget gammel og meget dårlig vane. Ja, jeg må jo hellere indrømme det nu som senere - jeg er en af de gode gamle storrygere. Eller rettere var.....For i sidste uge præcis kl. 22.33 torsdag d. 27.3. slukkede jeg den sidste smøg, gjorde resten af pakken våd og smed dem i skraldespanden. Og hvorfor så det? Jo, for én af mine ældste - altså ældst fordi jeg har kendt hende i længst tid ;-) og bedste veninder, havde ringet tidligere på dagen og efter en god lang venindesludder om alt og intet, nævnte hun lige sådan 'en passant', at hun da forresten ikke havde røget i en uge! Og så lige hende......det havde jeg aldrig troet. Vi havde for 15 mdr. siden været sammen på et rygestopkursus, som heldigvis gav pengene tilbage til dem det ikke lykkedes for - og ja, vi fik pengene tilbage.

Så at hun nu helt uden min medvirken bare var holdt op med at ryge, satte jo tankerne i gang.

Jeg fandt "Endelig ikke-ryger" af Allen Carr frem og satte mig resten af dagen og læste i den. Da jeg havdelæst bogen, besluttede jeg at nok var nok og nu var det slut.
Og det har slet ikke været svært. Det har været let og morsomt. Og nu er der da gået 6 døgn uden cigaretter eller nogen form for antirygehjælpemidler. Så jeg er glad - meget glad. Glæder mig til at ringe til ældsteveninden og fortælle hende de gode nyheder. Det gør jeg i morgen - så er der gået 1 uge :-)

mandag den 10. marts 2008

Hjælp! Jeg er 63 år...

La Mer  The Radiant Infusion


Når man er "i fyrrerne", tager man med kyshånd i mod alle tricks og tips der kan få en til at se frisk og ungdommelig ud. Helt ærlig, så kender jeg ingen kvinder, som ikke bliver glade for at få at vide, at...."hold da op, jeg troede ikke du var så gammel".... Alder er noget underligt noget. Forleden tog jeg en test på sundhedsrevolutionen, efter at have læst en artikel om Thorbjörg Hafsteinsdottirs råd om, hvordan man kan se mindst 10 år yngre ud (ja, jeg er en sucker for den slags). DEPRIMERENDE LÆSNING OG TESTRESULTAT. Jeg endte desværre med at være 63 år gammel i stedet for de 44 år som dåbsattesten viser!!! Nå, men det slog mig ikke af pinden, så jeg har i dag motioneret! Har lavet 10 armbøjninger, mere kan mine tynde spagetthiarme ikke holde til; taget 15 mavebøjninger og gået en meget hurtig tur med min hund. Som snack har jeg spist (måske lidt for mange) mandler og jeg planlægger at lave et meget sundt måltid i aften. Så regner jeg med, at der mindst er barberet et par uger af min alder når jeg vågner i morgen :-) Hvis ikke, så kan jeg jo ønske mig et vidundermiddel så som La Mer's Radiant Infusion. Bare ærgerligt at jeg først fylder 45 om 9 måneder (eller skulle jeg sige heldigvis).......