Da jeg var lille, kaldte min morbror mig for Sjuske-Dorte. Jeg var alt for lille til at være "sjusket", men jeg tror egentlig, at han bare syntes, det var et hyggeligt kælenavn - og så viste det sig at han var ret forudseende. Har tit tænkt over hvorfor det lyder lidt negativt at være sjusket....Det insinuerer, at man ikke gør sig umage. Men i virkeligheden tror jeg mere, at det handler om mennesker som er ustyrlig utålmodige og nysgerrige efter at komme videre i teksten, i stedet for at spilde tid på at rydde op, sortere, planlægge og strukturere. Sådan én er jeg. Eller rettere var jeg. For med årerne lærer man jo det hensigtsmæssige i at rydde op og være bare en smule struktureret. Det er praktisk! Jeg har lært, at mit sjuske-gen også er det, der gør mig til en iværksætter, (jeg har startet to firmaer - det ene har givet mig smør på brøddet siden 1989 og det anden er forholdsvis nyt). Heldigvis er jeg gift med en meget detaljeorienteret mand. Vi supplerer hinanden godt. Og sådan skal det jo helst være i et ægteskab!!
tirsdag den 4. marts 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar