Ja, der har været stille, meget stille. For jeg har brugt det meste af min energi på at koncentrere mig om, at blive af med en meget gammel og meget dårlig vane. Ja, jeg må jo hellere indrømme det nu som senere - jeg er en af de gode gamle storrygere. Eller rettere var.....For i sidste uge præcis kl. 22.33 torsdag d. 27.3. slukkede jeg den sidste smøg, gjorde resten af pakken våd og smed dem i skraldespanden. Og hvorfor så det? Jo, for én af mine ældste - altså ældst fordi jeg har kendt hende i længst tid ;-) og bedste veninder, havde ringet tidligere på dagen og efter en god lang venindesludder om alt og intet, nævnte hun lige sådan 'en passant', at hun da forresten ikke havde røget i en uge! Og så lige hende......det havde jeg aldrig troet. Vi havde for 15 mdr. siden været sammen på et rygestopkursus, som heldigvis gav pengene tilbage til dem det ikke lykkedes for - og ja, vi fik pengene tilbage.
Så at hun nu helt uden min medvirken bare var holdt op med at ryge, satte jo tankerne i gang.
Jeg fandt "Endelig ikke-ryger" af Allen Carr frem og satte mig resten af dagen og læste i den. Da jeg havdelæst bogen, besluttede jeg at nok var nok og nu var det slut.
Og det har slet ikke været svært. Det har været let og morsomt. Og nu er der da gået 6 døgn uden cigaretter eller nogen form for antirygehjælpemidler. Så jeg er glad - meget glad. Glæder mig til at ringe til ældsteveninden og fortælle hende de gode nyheder. Det gør jeg i morgen - så er der gået 1 uge :-)
Opslag
2 kommentarer:
Bravo - bogen har ligget på Jens natbord i meget, meget lang tid. Han åbner den ikke - desværre. Rædselsfuldt at bo sammen med en ryger, altså angten for at der skal ske ham noget.
Tak for det. Jeg forstår ham så godt(og også dig). Det handler om frygt for at undvære de s.... cigaretter. Man tror simpelthen ikke livet er lige så godt uden - men det er det :-) Hils og sig at det virker, og man kan faktisk holde op og være glad samtidig.
Send en kommentar