mandag den 7. april 2008

Bevæbnet til tænderne med læsestof

Hvad er en ferie uden noget rigtig godt læsestof? Det er jo ikke ferie så…

Når børnene når en alder, hvor de ikke kræver helt så meget opmærksomhed, bliver der tid til at rålæse på en ferie. Jeg elsker at læse og især hvis jeg virkelig kan høvle sider – noget der kan være svært i hverdagen, med mindre man lægger sig syg L

Så nu er jeg bevæbnet med:

Chad Kultgen: En helt almindelig mand
Den tror jeg er velegnet til de 5 timer i flyveren. Sikkert letlæselig. Skulle efter sigende være et modsvar til ’Chicklitten’, kaldet Dicklitten! Chicklitten er ikke lige mig, men lad os nu se om mændene kan gøre genren mere interessant. På Litteratursiden.dk kan man læse at: Bogen vil helt sikkert forarge rødglødende rødstrømper, og i det bornerte USA ville anmelderne ikke røre bogen. Så er det vist lige noget for mig ;-)

Når jeg så ligger dér ved poolen, skal jeg ha’ læst

Drageløberen af Khaled Hosseini.

Johannes Møllehave siger om bogen: Der er sommerdage, man føler, at man spildte, men ikke den uge, man læste Drageløberen.

Jeg glæder mig allerede.



Hvis jeg kan nå det, vil jeg så begynde på Album af
Benn Q. Holm.
Serien sluttede jo i TV i går aftes. Jeg har ikke fulgt rigtig med, men
de afsnit jeg så, var, til tider, som et tilbageblik i min egen ungdom og
tidlige voksenliv. Spændende bliver det at se, om Hella Joof fik essensen
af bogen, eller der er flere krummer i den.

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Glæden og forventningen er til at tage at føle på nu i forhold til den nært forestående ferie, SjuskeDorte - det er det perfekte tidspunkt at rejse "sommeren imøde" - og få fyldt depoterne op! Din rjselekture ser iøvrigt overordentlig velvalgt ud :-)

Sjuske-Dorte sagde ...

Et cetera - det er på mange måde en anderledes ferie, idet vi er inviteret af mine svigerforældre og skal afsted hele familien. Det bliver spændende - vi har aldrig rejst sammen før - og er egentlig meget forskellige. Helt enig i at tidspunktet ikke kunne være bedre,jeg trænger i den grad til at få lidt sol på stikkelsbærbenene ;-)

Olines sagde ...

Du kan kun glæde dig til Drageløberen, den er rigtig god og kan "sluges" på kort tid, den er svær at lægge fra sig!
God ferie!

Sjuske-Dorte sagde ...

Olines...velkommen til. Du kan tro jeg glæder mig til at læse den. Kan iøvrigt se, at vi deler den samme (gode selvfølgelig:-)) smag indenfor bøger. Slugte selv alle Stieg Larssons bøger før jul. Den sidste ku' jeg ikke vente på, så den blev jeg "nødt" til at læse på svensk!!

Det gule hus sagde ...

Heeeeeeej rigtig god tur til dig og familien. Det er da bare den perfekte tidpunkt at tage på ferie.
Har lige fundet din blog ved et tilfælde og er meget nysgerrig, hvad hedder din robot, altså ud over marie ?
lækre netbutik, den vender jeg sikkert tilbage til. De Grå puder er super lækre, sådan et par stykker gider jeg godt at have, bare ikke lige nu.
Tillykke med dit rygestop, vildt flot.

Sjuske-Dorte sagde ...

Velkommen til det gule hus (hvorfor kan man iøvrigt ikke se din blog?)Marie's borgerlige navn er Roomba 560 og hun er af mærket IRobot. Jeg købte hende hos støvsugerposen.dk.
Tak, tak - både til det med netbutikken og rygningen - jeg er stadig helt røgfri :-))

Unknown sagde ...

Ser fornuftigt ud Dorte og rigtig god tur til jer.

Sjuske-Dorte sagde ...

Tak tak Sister.