søndag den 6. april 2008

My robot

I oktober '07 foretog jeg en rigtig mandehandling. Jeg købte en teknologidims på nettet. Jo - jeg havde læst anmeldelser og sammenlignet priser inden jeg trykkede på "Gå til kassen" knappen, så jeg var rustet til tænderne med gode argumenter for hvorfor, vi måtte eje sådan én i vores familie. De gode argumenter ku' jeg godt pakke sammen; det var overhovedet ikke nødvendigt, så længe jeg huskede at sige .."robot" så var manden ikke svær at overbevise. Vidunderet kom, så og sejrede.......





Bortset fra én enkelt periode, hvor Marie (opkaldt efter en rengøringshjælp vi havde for 10 år siden) skulle på 'hospitalet' fordi hun havde beskadiget det ene hjul og kun kunne køre rundt om sin egen akse!, har hun troligt tøffet rundt dag efter dag og støvsuget skidt op efter 2 voksne, 2 børn og 2 store hunde. Hvorfor nævner jeg så Marie nu? Jo, for hele dagen er gået med at stryge, så vi alle kan se nystrøgne ud, når vi i næste uge rejser på ferie med hele familien. Det fik mig til at drømme om, at vores robotstøvsuger ku' parre sig med vores ikke-robot strygejern og der ku' komme en super effektiv strygerobot ud af det, den ku' vi så kalde Ironman :-) Men det er jo nok ønsketænkning - så jeg er den der er strøget......

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Dén Ironman tror jeg ville være opfyldelsen af mangen en kvindedrøm :-D

Sjuske-Dorte sagde ...

Et cetera - ja drømme ka' vi, vi kvinder. Indtil da kan jeg varmt anbefale støvsugeren. Anskaf sådan én, så får du mere tid til krukkerne.